Sådan finder du den rette studiebolig

Det kan være svært at finde den helt rette studiebolig for dig, da det oftest ikke er sådan, at man med det samme får lige præcis den bolig, man gerne vil have. Der er mange om buddet, så derfor kræver det sommetider at man må bruge længere tid på at finde den rette bolig, hvis den første og den bedste bliver snuppet for næsen af én. Derudover kan man blive nødt til at gå på kompromis, hvis budgettet ikke helt hænger sammen med den egentlige pris for den studiebolig, man ønsker sig. Dette kan ende med en dele-lejlighed, hvor man bor sammen med nogle mennesker, som man ikke kender på forhånd.

Vær afklaret med dine præferencer og vær realistisk

Det er vigtigt, at man ved hvad man gerne vil have for en lejlighed, men det nytter ikke noget at tro, at man kan få en treværelseslejlighed til sig selv midt i København, hvis man er studerende og kun har sin SU at gøre godt med. Her må man gå lidt på kompromis og sørge for, at være realistisk omkring sine ønsker for en studiebolig. Du kan f.eks. ønske dig at bo i et kollegieværelse eller en forholdsvis billig etværelseslejlighed, som ikke er særlig stor, men som du ikke skal dele med andre og heller ikke skal betale alt for mange penge for.

Søg alt det du kan

Lad først og fremmest være med at være for kræsen, når du søger efter en studiebolig. Tænk også over hvilken by du bor i og hvor svært det er at finde en bolig, alt afhængigt af, om du bor i f.eks. København eller Odense. Derefter må du søge alt det du kan på kreative måder igennem Facebookopslag, Instagram, BoligPortalen og sørg for at melde dig ind i en række boligforeninger. Det er især en god idé, at gøre brug af dit eget personlige netværk. Er der nogen, der kender nogen, der lige ved at der er et kollegieværelse fri om en måned? Eller har du familie eller venner i den by, du vil flytte til, som kan holde øjnene åbne? Benyt dig af enhver netværkskontakt, du kan finde. Du kan finde studieboliger og kollegier her.